bedórve

Van Wiktionary

Algemein Gesjreve Limburgs[bewirk]

Bieveuglik naamwaord[bewirk]

bedórve (Nederlands: bedorven)

Verbuging

bedórve m/v/p, bedórvener, bedórvenste


Mofers[bewirk]

Bieveugelik naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

bedórve /bə'dʊ́rvə/

  1. rot gewore, ónaetbaar gewore, door sjummele bedèk zeendje
    Det aetes is bedórve; det zów ich nimmieër oetaete.
  2. kepot gegange (ouch gezag van emes zie gedraag of kerakter)
    Dae jóng is ram bedórve; mit dem mós toe dich nimmieër ophaje.
    Daen hamer is bedórve; dao kóns te nimmieë mit tummere.
  3. (neet-lemma) bieveugelik voltoeadj deilwaord van bedirve
Aafbraeking
  • be-dór-ve
Aafleijinge

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad predikatief
mannelik vrouwelik ónziejig geslechtelik ónziejig
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
positief sjrif bedórve
bedórvene
bedórven
bedórvenen
bedórve bedórven bedórve bedórven bedórve bedórven bedórve bedórven bedórve bedórven
IPA /bə'dʊ́rvə/
/bə'dʊ́rvə̽nə/
/bə'dʊ́rvən/
/bə'dʊ́rvə̽nə/
/bə'dʊ́rvə/ /bə'dʊ́rvən/ /bə'dʊ́rvə/ /bə'dʊ́rvən/ /bə'dʊ́rvə/ /bə'dʊ́rvən/ /bə'dʊ́rvə/ /bə'dʊ́rvən/ /bə'dʊ́rvə/ /bə'dʊ́rvən/
partitief sjrif
IPA
inkelvaad mieëvaad
flexieadverbiaal
(positief)
sjrif (wie) bedórves (toe) (wie) bedórventj (geer)
IPA /wì: bə'dʊ́rvəs tú:/ /wì: bə'dʊ́rvəɲ̊c ʝ̊é:r/
flexieadverbiaal
(kómparatief)
sjrif
IPA

In anger spraoke[bewirk]

[1]

bewirk


Biewaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

bedórve /bə'dʊ́rvə/ (liaison: bedórven)

  1. (neet-lemma) op 'n [↑] meneer
Aafbraeking
  • be-dór-ve

Wirkwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

bedórve /bə'dʊ́rvə/

  1. (neet-lemma) mieëveljigen ieëste-persoeansvorm (veer) inne vergangen tied van bedirve
  2. (neet-lemma) mieëveljigen derdje-persoeansvorm (zie) inne vergangen tied van bedirve
  3. (neet-lemma) voltoeadj deilwaord van bedirve
Aafbraeking
  • be-dór-ve