lètter

Van Wiktionary

Algemein Gesjreve Limburgs[bewirk]

Zelfsjtendig naamwaord[bewirk]

lètter v (Nederlands: letter)

Sinneniem
Verbuging

lètters, lètterke


Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

lètter v /le̞ter/

  1. e gesjreve teiken det me broek veur 'ne klank van 'n gespraoke taal veur te stèlle
Aafbraeking
  • lèt-ter
Variaasje
Synoniem
Aafleijinge
Zagswies
  • ('n) S is 'n króm lètter: wuuertj gezag wen emes 't veugwaord "es" gebroek, veur dao-euver aafkeuring te ute; me mót 't voogwaord "es" neet te dök gebroeke, went mit väöl veurwaerd is d'n aafloup betwiefelenswaerdig (vergeliek mit: Es d'n hemel invèltj, höbbe v'r allemaol 'n blaw patsj.).

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif lètter lètters
IPA /le̞ter/ /le̞ter̥s/ /le̞terz/
dim. sjrif lètterke lètterken lètterkes
IPA /le̞te̽r̥kʲe/ /le̞te̽r̥kʲen/ /le̞te̽r̥kʲes/ /le̞te̽r̥kʲez/
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif lètter lèttere lètteren
IPA /le̞ter/ /le̞te̽re/ /le̞te̽ren/
dim. sjrif lètterke lètterken lètterkes
IPA /le̞te̽r̥kʲe/ /le̞te̽r̥kʲen/ /le̞te̽r̥kʲes/ /le̞te̽r̥kʲez/

In anger spraoke[bewirk]

bewirk