Naar inhoud springen

belestiger

Van Wiktionary

Mofers

[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

belestiger m /bə'læstɪ̽ʝer/

  1. emes dae of get det 'nen toestandj ingewikkeldjer maak
Aafbraeking
  • be-les-ti-ger
Samestèlling

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif belestiger belestigers
IPA /bə'læstɪ̽ʝer/ /bə'læstɪ̽ʝer̥s//bə'læstɪ̽ʝerz/
dim. sjrif belestigerkebelestigerken belestigerkes
IPA /bə'læstɪ̽ʝe̽r̥kʲe//bə'læstɪ̽ʝe̽r̥kʲen/ /bə'læstɪ̽ʝe̽r̥kʲes//bə'læstɪ̽ʝe̽r̥kʲez/
dat. sjrif belestiger belestigers
IPA /bə'læstɪ̽ʝer/ /bə'læstɪ̽ʝer̥s//bə'læstɪ̽ʝerz/

In anger spraoke

[bewirk]