bleik

Van Wiktionary
Naar navigatie springen Naar zoeken springen
DEZEN INGANK WEURT NOG BEOERDEILD
Op dit blaad sjteit teks in 't Hoeaglèmbörgsj, 'ne kónsmaesige taalnorm wo v'r 't gebroek van aafraoje. De gemeinsjap geit dees ingeng de kómmenden tied herzeen of wusje.

Lèmbörgsj

Oetspraok

  • IPA: /ˈblɛɪk/ (Ètsbergsj)

Aafkóms

  • E Lèmbörgsj heimwaordj aafkómstig oed g'm Aadlèmbörgsje es bleik.
koodsbuging
aevetalig mieëvórm alhedvórm
bleik
/ˈblɛɪk/
bleiker
/ˈblɛɪkɐ(r)/
bleiks
/ˈblɛɪks/
gans

Bievogelik naomswaordj

bleik

  1. (Hoeaglèmbörgsj) Wiet.
  2. (Hoeaglèmbörgsj) Dóffer aan varve es vreuger.
  3. (Hoeaglèmbörgsj) Ven dónnem, verplattem eire gemaak.

Óntlègking

  • «bleik» ezèns «wiet» is óngoojelik bie luuj; me broek dao «blank». 'd Is nör gebroekelik bie wieter grei die nag ömmer wiet zeentj.

Buging

  • Dit oetwaasj kèntj 'n buging die óp 'n anger ziej steit; es se-n 'm wils zeen, kóns se-n 'm hie beraoje.

Euverzèttinger

Oetspraok

  • IPA: /ˈblɛɪk/ (Ètsbergsj)

Aafkóms

  • E Lèmbörgsj heimwaordj aafkómstig oed g'm Aadlèmbörgsje es Bleik.

Zèlfstenjig naomswaordj

bleik m ódder ó

  1. (Hoeaglèmbörgsj) E middel det gebroek wuuerdj óm mit tö bleike.
  2. (Hoeaglèmbörgsj) Dón, verplat eir.
  3. (Hoeaglèmbörgsj) E veurwèrp det ven dónnem, verplattem eire gemaak gewaoren is.
  4. (Hoeaglèmbörgsj) (ónalgemein) Eine kieër mid g'r öjg kieke.

Buging


(Hoeaglèmbörgsj)
inkelvaadj mieëvaadj
gans avig klènder splintjer gans avig klènder splintjer
èègenersval bleik - bleikske - bleiker - bleikskes -
èègedómsval bleiks - bleikskes - bleiker - bleikskes -
richtingsval bleikes - bleikeske - bleikese - bleikeskes -
rèèksval bleike - bleikske - bleiker - bleikskes -
veurwèrpsval bleik - bleikske - bleiker - bleikskes -
achterval - - - -
oetroopsval - - - -
middelsval - - - -