druif

Van Wiktionary

Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

druif v /drœ̀i̯f/

  1. (synoniem) anger waord veur sufferd
    Doe bös toch 'n richtige druif des te dich de wagen achteroet d'n haof in veurs.
Aafbraeking
  • druif
Verwantje wäörd
Vermeljing
  • Bakkes, Pierre: Mofers Waordebook, Stichting Mofers Waordebook (2007); p. 110.

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif druif druive druiven
IPA /drœ̀i̯f/ /drœ̀i̯v/ /drœ́i̯ve/ /drœ́i̯ven/
dim. sjrif druifke druifken druifkes
IPA /drœ̀i̯fkʲe/ /drœ̀i̯fkʲen/ /drœ̀i̯fkʲes/ /drœ̀i̯fkʲez/


Nederlandjs[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

druif g /drœy̯f/

  1. droef

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
nom.: druif druiven
dim.: druifje druifjes