druif
Mofers[bewirk]
Zelfstenjig naamwaord[bewirk]
Lemma[bewirk]
druif v /drœ̀i̯f/
- (synoniem) anger waord veur sufferd
- Doe bös toch 'n richtige druif des te dich de wagen achteroet d'n haof in veurs.
- Aafbraeking
- druif
- Verwantje wäörd
- Vermeljing
- Bakkes, Pierre: Mofers Waordebook, Stichting Mofers Waordebook (2007); p. 110.
Verbuging[bewirk]
inkelvaad | mieëvaad | ||||
---|---|---|---|---|---|
radikaal | liaison | radikaal | liaison | ||
nom. | sjrif | druif | druive | druiven | |
IPA | /drœ̀i̯f/ | /drœ̀i̯v/ | /drœ́i̯ve/ | /drœ́i̯ven/ | |
dim. | sjrif | druifke | druifken | druifkes | |
IPA | /drœ̀i̯fkʲe/ | /drœ̀i̯fkʲen/ | /drœ̀i̯fkʲes/ | /drœ̀i̯fkʲez/ |
Nederlandjs[bewirk]
Zelfstenjig naamwaord[bewirk]
Lemma[bewirk]
druif g /drœy̯f/
Verbuging[bewirk]
inkelvaad | mieëvaad | |
---|---|---|
nom.: | druif | druiven |
dim.: | druifje | druifjes |