kriga

Van Wiktionary
Naar navigatie springen Naar zoeken springen

Internasjonalspellingslèmbörgsj

Oetspraok

  • IPA: /ˈkr̥íːɣə/

Wèrkwaordj

kriga

  1. Kriege.
  2. Bekómme.

Voging

Voging ven g'm wèrkwaorje kriga
noetied dentied aanvogendje noetied aanvogendjen dentied
ich krig,
krige
ich kreg ich krige,
kriger
ich krege,
kreger
du krichs du kregs du krige,
kriger
du krege,
kreger
krich,
kridd
kreg krige,
kriger
krege,
kreger
ver krige,
krigen
ver krege,
kregen
ver krige,
krigen
ver krege,
kregen
ger krig ger kreg ger krige,
krigen
ger krege,
kregen
si krige,
krigen,
krigenð
si krege,
kregen,
kregenð
si krige,
krigen
si krege,
kregen
denaaftied bijjingswies deilwäörj
ich kreig,
kreigi
ver kreigu,
kreigun
iv. krig! nd. kriganð,
krigenð
du kreigs ger kreig,
krêich
tv. krig!
krich!
dd. gekrege,
gikreigi
kreig,
kreigi
si kreigu,
kreigunð
mv. krig! zj. krigantära,
krigentäre
lv. krichsa ov. krêigga öv. krig! vw. kriga,
krige


Zèlfhed