Naar inhoud springen

móf

Van Wiktionary

Algemein Gesjreve Limburgs

[bewirk]

Zelfsjtendig naamwaord

[bewirk]

móf m (Nederlands: mof, scheldnaam voor Duitser)

Sinneniem
Verbuging

móffe, —


Mofers

[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

móf m /mʊf/

  1. 'ne kaoker dae mit bóntj of anger izolerendj matterjaal geveurd is veure henj te besjerme taenge de kaaj
  2. 'ne kaoker veur twieë buzen inne richting vanne lingdje opein aan te sloete
  3. 'n plaats wo twieë lektrisseteitsdräöj mitein verbónje waere
  4. (synoniem) (graof spraokgebroek) anger waord veur pruus
Aafbraeking
  • stóf
Aafleijinge

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif móf móffemóffen
IPA /mʊf//mʊv/ /mʊfə//mʊfən/
dim. sjrif mufkemufken mufkes
IPA /møfkʲe//møfkʲen/ /møfkʲes//møfkʲez/
dat. sjrif móf móffemóffen
IPA /mʊf//mʊv/ /mʊfə//mʊfən/

In anger spraoke

[bewirk]

[1]

bewirk