Naar inhoud springen

oetvaeger

Van Wiktionary

Algemein Gesjreve Limburgs

[bewirk]

Zelfsjtendig naamwaord

[bewirk]

oetvaeger m (Nederlands: vlakgom)

Verbuging

oetvaegers, oetvaegerke


'nen oetvaeger [1]

Mofers

[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

oetvaeger m /ú:tv̥ɛ̀:ʝer/

  1. 'nen houtere blok mit stóf of viltj anen óngerkantj veur 't kriet van 't sjoealbord mit eweg te vaege
  2. (synoniem) anger waord veur gum (veur get mit oet te vaege)
Aafbraeking
  • oet-vae-ger
Samestèlling

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif oetvaeger oetvaegers
IPA /ú:tv̥ɛ̀:ʝer/ /ú:tv̥ɛ̀:ʝer̥s//ú:tv̥ɛ̀:ʝerz/
dim. sjrif oetvaegerkeoetvaegerken oetvaegerkes
IPA /ú:tv̥ɛ̀:ʝe̽r̥kʲe//ú:tv̥ɛ̀:ʝe̽r̥kʲen/ /ú:tv̥ɛ̀:ʝe̽r̥kʲes//ú:tv̥ɛ̀:ʝe̽r̥kʲez/
dat. sjrif oetvaeger oetvaegers
IPA /ú:tv̥ɛ̀:ʝer/ /ú:tv̥ɛ̀:ʝer̥s//ú:tv̥ɛ̀:ʝerz/

In anger spraoke

[bewirk]

[1]

bewirk