Naar inhoud springen

plakker

Van Wiktionary

Nederlandjs

[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

plakker m /'pla.kər/

  1. plekplaoster, plekkerd
  2. plekker (emes dae get plek)

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
nom.: plakkerplakkers
dim.: plakkertjeplakkertjes