Naar inhoud springen

rekter

Van Wiktionary

Mofers

[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

rekter m /rækter/

  1. (kirk) 'ne geiselik dae de zieëlzörg van 'n gemeinsjap binne de prochie op zich genómmen haet
  2. emes mit 'n bestuurlike aanveuring binnen 'n óngerrichsinstèlling
Aafbraeking
  • rek-ter
Verwantje wäörd

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif rekter rekters
IPA /rækter/ /rækter̥s//rækterz/
dim. sjrif rekterkerekterken rekterkes
IPA /rækte̽r̥kʲe//rækte̽r̥kʲen/ /rækte̽r̥kʲes//rækte̽r̥kʲez/
dat. sjrif rekter rekters
IPA /rækter/ /rækter̥s//rækterz/

In anger spraoke

[bewirk]

[1]