binjster

Van Wiktionary

Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

binjster v /bɪ̀ɲ̊ster/

  1. (landjboew) 'n touw of anger matterjaal (wie van terf of kaore) det gebroek wuuert veure sjouf of de sjob biejein te binje
Aafbraeking
  • binj-ster
Verwantje wäörd

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif binjster binjsters
IPA /bɪ̀ɲ̊ster/ /bɪ̀ɲ̊ster̥s/ /bɪ̀ɲ̊sterz/
dim. sjrif binjsterke binjsterken binjsterkes
IPA /bɪ̀ɲ̊ste̽r̥kʲe/ /bɪ̀ɲ̊ste̽r̥kʲen/ /bɪ̀ɲ̊ste̽r̥kʲes/ /bɪ̀ɲ̊ste̽r̥kʲez/