brökkele

Van Wiktionary

Algemein Gesjreve Limburgs[bewirk]

Wirkwaord[bewirk]

brökkele (Nederlands: brokkelen)

Verveuging

brökkelt, brökkelde, gebrökkeld


Mofers[bewirk]

Wirkwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

brökkele /brœkə̽lə/

  1. (ergatief) in brökskes oeterein valle
  2. (euvergenkelik) in brökskes braeke, deilkes aafbraeke van get
Aafbraeking
  • brök-ke-le
Aafleijinge
Verwantje wäörd

Verveuging[bewirk]

ich doe det veer geer zie deilwaord
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
hujigen tied sjrif brökkel brökkels brökkeltj brökkele brökkelen brökkeltj brökkele brökkelen brökkelendj
IPA /brœkəl/ /brœkəl̥s/ /brœkəlz/ /brœkəʎ̥c/ /brœkəʎɟ/ /brœkə̽lə/ /brœkə̽lən/ /brœkəʎ̥c/ /brœkəʎɟ/ /brœkə̽lə/ /brœkə̽lən/ /brœkə̽ləɲɟ/
vergangen tied sjrif brökkeldje brökkeldjen brökkeldjes brökkeldje brökkeldjen brökkeldje brökkeldjen brökkeldje brökkeldjen brökkeldje brökkeldjen gebrökkeldj
IPA /brœkəʎɟə/ /brœkəʎɟən/ /brœkəʎɟəs/ /brœkəʎɟəz/ /brœkəʎɟə/ /brœkəʎɟən/ /brœkəʎɟə/ /brœkəʎɟən/ /brœkəʎɟə/ /brœkəʎɟən/ /brœkəʎɟə/ /brœkəʎɟən/ /ɣə'brœkəʎɟ/
gebi-jjendje wies sjrif brökkel! brökkele-v'r brökkeltj!
IPA /brœkəl/ /brœkə̽ləvər/ /brœkəʎ̥c/ /brœkəʎɟ/
substantivering infinitief gerundium I gerundium II supinum participium
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
sjrif brökkele brökkelen gebrökkel ó brökkele brökkelen brökkelentaere brökkelentaeren gebrökkele gebrökkelen
IPA /brœkə̽lə/ /brœkə̽lən/ /ɣə'brœkəl/ /brœkə̽lə/ /brœkə̽lən/ /brœkə̽lən̥'tɛ̀:re/ /brœkə̽lən̥'tɛ̀:ren/ /ɣə'brœkə̽lə/ /ɣə'brœkə̽lən/

In anger spraoke[bewirk]

[1]

bewirk


Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

brökkele ó /brœkə̽lə/

  1. (gerundium) gerundium II van brökkele
Raod

Deze vorm (gerundium II taenge I) geldj es (neutraal) spraokgebroek sónger negatieve bieklank.

Aafbraeking
  • brök-ke-le

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif brökkele brökkelen
IPA /brœkə̽lə/ /brœkə̽lən/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif brökkele brökkelen
IPA /brœkə̽lə/ /brœkə̽lən/


Wirkwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

brökkele /brœkə̽lə/

  1. (neet-lemma) mieëveljigen ieëste-persoeansvorm (veer) innen hujigen tied van brökkele
  2. (neet-lemma) mieëveljigen derdje-persoeansvorm (zie) innen hujigen tied van brökkele
Aafbraeking
  • brök-ke-le