erbium

Van Wiktionary

erbium

Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

erbium m > ó /æ̀rbi̽jəm ~ æ̀rbjəm/

  1. (sjemie) 't sjemisch element mit 't symboeal Er en 't atoeamnómmer 68; 'ne bès zaachte, zilverwitte lanthanied dae good bestenjig is taenge lóch
Aafbraeking
  • er-bi-um
Verwantje wäörd

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif erbium
IPA /æ̀rbjəm/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif erbium
IPA /æ̀rbjəm/

In anger spraoke[bewirk]