herder

Van Wiktionary

'nen (duitsen) herder

Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

herder m /hæ̀rder/

  1. (bieëster) 'n hónjsras van gemiddeldj toet groeat formaot, aafkumstig oet Pruses en van oearsprónk gebroek es driefhóndj door sjieëpers
    Die bie bèstemoder naeven höbbe zich 'nen duitsen herder gekoch.
  2. (synoniem) anger waord veur heerd
  3. (synoniem) anger waord veur sjieëper
Raod

Dit waord sleit van oearsprónk allein oppen hóndj.

Aafbraeking
  • her-der

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif herder herders
IPA /hæ̀rder/ /hæ̀rder̥s/ /hæ̀rderz/
dim. sjrif herderke herderken herderkes
IPA /hæ̀rde̽r̥kʲe/ /hæ̀rde̽r̥kʲen/ /hæ̀rde̽r̥kʲes/ /hæ̀rde̽r̥kʲez/
dat. sjrif herder herders
IPA /hæ̀rder/ /hæ̀rder̥s/ /hæ̀rderz/

In anger spraoke[bewirk]

[1]


Nederlandjs[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

herder g /'hɛr.dər/

  1. heerd
  2. sjieëper
  3. (bieëster) herder

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
nom.: herder herders
dim.: herdertje herdertjes