rouve

Van Wiktionary

Mofers[bewirk]

Wirkwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

rouve /rɒ̀u̯və/

  1. (euvergenkelik) get mit geweldj staele
  2. (euvergenkelik) jagen op proeaj (gezag van bieëster)
    Katte rouve waat ze neet kriege kónne.
  3. (euvergenkelik) stiepe weghaole oet 'ne peiler dae daonao móch invalle (bie mienwirkers)
Aafbraeking
  • rou-ve
Variaasje
Aafleijinge

Verveuging[bewirk]

ich doe det veer geer zie deilwaord
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
hujigen tied sjrif rouf roufs rouf rouve rouven rouf rouve rouven rouvendj
IPA /rɒ̀u̯f/ /rɒ̀u̯v/ /rɒ̀u̯fs/ /rɒ̀u̯vz/ /rɒ̀u̯f/ /rɒ̀u̯v/ /rɒ̀u̯və/ /rɒ̀u̯vən/ /rɒ̀u̯f/ /rɒ̀u̯v/ /rɒ̀u̯və/ /rɒ̀u̯vən/ /rɒ̀u̯vəɲɟ/
vergangen tied sjrif roufdje roufdjen roufdjes roufdje roufdjen roufdje roufdjen roufdje roufdjen roufdje roufdjen gerouf
IPA /rɒ̀u̯vɟə/ /rɒ̀u̯vɟən/ /rɒ̀u̯vɟəs/ /rɒ̀u̯vɟəz/ /rɒ̀u̯vɟə/ /rɒ̀u̯vɟən/ /rɒ̀u̯vɟə/ /rɒ̀u̯vɟən/ /rɒ̀u̯vɟə/ /rɒ̀u̯vɟən/ /rɒ̀u̯vɟə/ /rɒ̀u̯vɟən/ /ɣə'rɒ̀u̯f/ /ɣə'rɒ̀u̯v/
gebi-jjendje wies sjrif rouf! rouve-v'r rouftj!
rouf!
IPA /rɒ̀u̯f/ /rɒ̀u̯v/ /rɒ̀u̯vəvər/ /rɒ̀u̯fc/
/rɒ̀u̯f/
/rɒ̀u̯vɟ/
/rɒ̀u̯v/
substantivering infinitief gerundium I gerundium II supinum participium
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
sjrif rouve rouven gerouf ó rouve rouven rouventaere rouventaeren gerouve gerouven
IPA /rɒ̀u̯və/ /rɒ̀u̯vən/ /ɣə'rɒ̀u̯f/ /ɣə'rɒ̀u̯v/ /rɒ̀u̯və/ /rɒ̀u̯vən/ /rɒ̀u̯vən̥'tɛ̀:re/ /rɒ̀u̯vən̥'tɛ̀:ren/ /ɣə'rɒ̀u̯və/ /ɣə'rɒ̀u̯vən/

In anger spraoke[bewirk]

[1]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

rouve ó /rɒ̀u̯və/

  1. (gerundium) gerundium II van rouve
Raod

Deze vorm (gerundium II taenge I) geldj es (neutraal) spraokgebroek sónger negatieve bieklank.

Aafbraeking
  • rou-ve

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif rouve rouven
IPA /rɒ̀u̯və/ /rɒ̀u̯vən/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif rouve rouven
IPA /rɒ̀u̯və/ /rɒ̀u̯vən/


Wirkwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

rouve /rɒ̀u̯və/

  1. (neet-lemma) mieëveljigen ieëste-persoeansvorm (veer) innen hujigen tied van rouve
  2. (neet-lemma) mieëveljigen derdje-persoeansvorm (zie) innen hujigen tied van rouve
Aafbraeking
  • rou-ve

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

rouve /rɒ̀u̯və/

  1. (neet-lemma) mieëvaadsvorm van rouf
Aafbraeking
  • rou-ve