getuige

Van Wiktionary

Nederlandjs[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

getuige g /ɣə.'tœy̯.ɣə/

  1. tuug (emes dae get mitgemaak haet)
Homofoon

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
nom.: getuige getuigen
dim.: getuigetje getuigetjes