berf

Van Wiktionary

Algemein Gesjreve Limburgs[bewirk]

Zelfsjtendig naamwaord[bewirk]

berf m (Nederlands: barbeel, vis)

Verbuging

berve, berke

Raod

De waordelies geuf de verkleinvörm op es berke zónger -f-.


'ne berf

Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

berf m /bæ̀r̥f/

  1. (bieëster) Barbus barbus: 'ne slanke vès dae veurkump inne middeluipe van revere mit opvallendje baerd langs de móndj
Aafbraeking
  • berf
Vermeljing
  • Bakkes, Pierre: Mofers Waordebook, Stichting Mofers Waordebook (2007); p. 76.

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif berf berve berven
IPA /bæ̀r̥f/ /bæ̀rv/ /bǽrve/ /bǽrven/
dim. sjrif berfke berfken berfkes
IPA /bæ̀r̥fkʲe/ /bæ̀r̥fkʲen/ /bæ̀r̥fkʲes/ /bæ̀r̥fkʲez/
dat. sjrif berf berve berven
IPA /bæ̀r̥f/ /bæ̀rv/ /bǽrve/ /bǽrven/

In anger spraoke[bewirk]

bewirk


Welsh[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

berf v /bɛrv/

  1. (spraoklieër) wirkwaord