Naar inhoud springen

geknoter

Van Wiktionary

Mofers

[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

geknoter ó /ɣə'kn̥ó:tər/

  1. de hanjeling van 't knotere, veural wen det aanhajendj gebeurt
  2. (gerundium) gerundium I van knotere (Deze vorm (gerundium I taenge II) wuuert baovenal gebroek wen me zich stuuert aan get of m'n 't ónèns is mit get.)
Aafbraeking
  • ge-kno-ter
Synoniem

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif geknoter
IPA /ɣə'kn̥ó:tər/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif geknoter
IPA /ɣə'kn̥ó:tər/