rem

Van Wiktionary

'n rem op e fietsjeraad

Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

rem v /ræ̀m/

  1. e mechanisme veur e veurtuug lansamer te laote gaon of nag waal gans te laoten oetsjeie mit vare (toet stilstandj laote kómme)
Aafbraeking
  • rem
Synoniem
Aafleijinge
Zagswies
  • oppe rem traeje
    1. (lètterlik) aafremme dore rem in te duje
    2. (euverdrechtelik) röstiger aan doon

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif rem remme remmen
IPA /ræ̀m/ /rǽme/ /rǽmen/
dim. sjrif remke remken remkes
IPA /ræ̀m̥kʲe/ /ræ̀m̥kʲen/ /ræ̀m̥kʲes/ /ræ̀m̥kʲez/

In anger spraoke[bewirk]

Wirkwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

rem /ræ̀m/

  1. (neet-lemma) inkelveljigen ieëste-persoeansvorm (ich) innen hujigen tied van remme
  2. (neet-lemma) inkelveljige gebi-jjendje wies van remme
Aafbraeking
  • rem