rem

Mofers[bewirk]
Zelfstenjig naamwaord[bewirk]
Lemma[bewirk]
rem v /ræ̀m/
- e mechanisme veur e veurtuug lansamer te laote gaon of nag waal gans te laoten oetsjeie mit vare (toet stilstandj laote kómme)
- Aafbraeking
- rem
- Synoniem
- Aafleijinge
- Zagswies
- oppe rem traeje
- (lètterlik) aafremme dore rem in te duje
- (euverdrechtelik) röstiger aan doon
Verbuging[bewirk]
inkelvaad | mieëvaad | ||||
---|---|---|---|---|---|
radikaal | liaison | radikaal | liaison | ||
nom. | sjrif | rem | remme | remmen | |
IPA | /ræ̀m/ | /rǽme/ | /rǽmen/ | ||
dim. | sjrif | remke | remken | remkes | |
IPA | /ræ̀m̥kʲe/ | /ræ̀m̥kʲen/ | /ræ̀m̥kʲes/ | /ræ̀m̥kʲez/ |
In anger spraoke[bewirk]
Wirkwaord[bewirk]
Neet-lemma[bewirk]
rem /ræ̀m/
- (neet-lemma) inkelveljigen ieëste-persoeansvorm (ich) innen hujigen tied van remme
- (neet-lemma) inkelveljige gebi-jjendje wies van remme
- Aafbraeking
- rem