Naar inhoud springen

vrome

Van Wiktionary

Mofers

[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

vrome m /vrò:mə/

  1. emes dae volhajendj is in zie glouf, emes dae hieël godsdeenstig is
Aafbraeking
  • vro-me
Samestèlling

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif vrome vromen vromevromen
IPA /vrò:mə//vrò:mən/ /vrò:mə//vrò:mən/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif vrome vromen vromevromen
IPA /vrò:mə//vrò:mən/ /vrò:mə//vrò:mən/

In anger spraoke

[bewirk]

Eigenaam

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

Vrome /vrò:mə/

  1. (femieljenaam) 'ne femieljenaam (Vromen, Vroomen)
Raod

Wie alle eigename sjrieve v'r "Vrome" mit 'n houflètter.

Aafbraeking
  • Vro-me
Vermeljing
  • Bakkes, Pierre: Mofers Waordebook, Stichting Mofers Waordebook (2007); p. 41.

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif Vrome
IPA /vrò:mə/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif Vrome
IPA /vrò:mə/


Bieveugelik naamwaord

[bewirk]

Neet-lemma

[bewirk]

vrome /vrò:mə/

  1. (neet-lemma) mannelike vorm inne positief van vroom
Aafbraeking
  • vro-me

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Neet-lemma

[bewirk]

vrome /vrò:mə/

  1. (neet-lemma) mieëvaadsvorm van vrome
Aafbraeking
  • vro-me