aafgank

Van Wiktionary

Algemein Gesjreve Limburgs[bewirk]

Zelfsjtendig naamwaord[bewirk]

aafgank m (Nederlands: afgang, buikloop, diarree)

Verbuging

aafgeng, aafgengske


Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

aafgank m /á:fɣ̊áŋ̊k/

  1. 't percès van op van 't poeppe (veural net spraokgebroek, wie taenge d'n dokter)
    Jao, dokter. Wie krank det t'r ouch is, d'n aafgank is nag ummer good.
  2. get woveur me zich mót sjame det is óntstange door eige hanjele, meh wo me zelf 'n baeter oetkóms van verwach haw
    Det waas 'ne richtigen aafgank!
  3. e paad det nao e leger stök gróndj löp
    Euver daen aafgank kums se van zelf oet bieje baek.
  4. 't ómlieëg gaon, 't nao e leger-gelaenge stök gróndj gaon
Aafbraeking
  • aaf-gank
Synoniem
Verwantje wäörd
Vermeljing
  • Bakkes, Pierre: Mofers Waordebook, Stichting Mofers Waordebook (2007); p. 52.

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif aafgank aafgeng
IPA /á:fɣ̊áŋ̊k/ /á:fɣ̊áŋg/ /á:fʝ̊æ̀ŋ/
dim. sjrif aafgengske aafgengsken aafgengskes
IPA /á:fʝ̊æ̀ŋ̊skʲe/ /á:fʝ̊æ̀ŋ̊skʲen/ /á:fʝ̊æ̀ŋ̊skʲes/ /á:fʝ̊æ̀ŋ̊skʲez/
dat. sjrif aafgang aafgeng
IPA /á:fɣ̊àŋ/ /á:fʝ̊æ̀ŋ/

In anger spraoke[bewirk]

[1]

[2]

[4]

Wirkwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

aafgank /á:fɣ̊áŋ̊k/

  1. (neet-lemma) inkelveljigen ieëste-persoeansvorm (ich) inne vergangen tied van aafgaon (in naevezats)
  2. (neet-lemma) inkelveljigen derdje-persoeansvorm (det) inne vergangen tied van aafgaon (in naevezats)
Raod

Deze vorm is verajerd.

Aafbraeking
  • aaf-gank
Variaasje