dustig

Van Wiktionary
Naar navigatie springen Naar zoeken springen

Mofers[bewirk]

Bieveugelik naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

dustig /døstɪç/

  1. daoveur zorgendj det me dós krieg
  2. oetkiekendj nao water of anger drinkes
Raod

Beteikenis [2] wuuert meis ómsjreve: Dae haw dós.

Aafbraeking
  • dus-tig
Aafleijinge
Samestèlling
Zagswies
  • dustig waer: waer wobie drökkendje hèts is, wodoor me dós krieg

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad predikatief
mannelik vrouwelik ónziejig geslechtelik ónziejig
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
positief sjrif dustige dustigen dustige dustig dustige dustig dustig
IPA /døstɪʝe/ /døstɪʝen/ /døstɪʝe/ /døstɪç/ /døstɪʝ/ /døstɪʝe/ /døstɪç/ /døstɪʝ/ /døstɪç/ /døstɪʝ/
kómparatief sjrif dustigere dustigeren dustiger dustiger dustiger dustiger dustigert
IPA /døstɪʝərə/ /døstɪʝərən/ /døstɪʝər/ /døstɪʝər/ /døstɪʝər/ /døstɪʝər/ /døstɪʝər̥t/ /døstɪʝərd/
superlatief sjrif dustigste dustigsten dustigste dustigste dustigste dustigste dustigste
IPA /døstɪçste/ /døstɪçsten/ /døstɪçste/ /døstɪçste/ /døstɪçste/ /døstɪçste/ /døstɪçste/
partitief sjrif dustigs
IPA /døstɪçs/ /døstɪʝz/
inkelvaad mieëvaad
flexieadverbiaal
(positief)
sjrif (wie) dustigs (toe) (wie) dustig (geer)
IPA /wì: døstɪçs tú:/ /wì: døstɪç ʝ̊é:r/
flexieadverbiaal
(kómparatief)
sjrif (wie) dustigers (toe) (wie) dustigertj (geer)
IPA /wì: døstɪʝər̥s tú:/ /wì: døstɪʝər̥c ʝ̊é:r/

In anger spraoke[bewirk]

[1]

[2]

Biewaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

dustig /døstɪç/

  1. op 'n [↑] meneer
Aafbraeking
  • dus-tig

Verbuging[bewirk]

adverbiaal
radikaal liaison
positief sjrif dustig
IPA /døstɪç/ /døstɪʝ/
kómparatief sjrif dustiger
IPA /døstɪɣər/
superlatief sjrif dustigste
IPA /døstɪçstə/