hieëmel

Van Wiktionary

d'n hieëmel

Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

hieëmel m /híæ̯̈mel/

  1. (neet-standerd) óngebroekelike vorm van ↑hemel
Raod

Deze vorm huuert me op 't Mofers bao neet en kump van oearsprónk ouch neet veur in dit dialek. 't Gebroek daovan wuuert daoveur aafgeraoje.

Aafbraeking
  • hieë-mel

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif hieëmel hieëmele hieëmelen
IPA /híæ̯̈mel/ /híæ̯̈me̽le/ /híæ̯̈me̽len/
dim. sjrif hieëmelke hieëmelken hieëmelkes
IPA /híæ̯̈me̽l̥kʲe/ /híæ̯̈me̽l̥kʲen/ /híæ̯̈me̽l̥kʲes/ /híæ̯̈me̽l̥kʲez/
dat. sjrif hieëmel hieëmele hieëmelen
IPA /híæ̯̈mel/ /híæ̯̈me̽le/ /híæ̯̈me̽len/