Naar inhoud springen

spraokfaeler

Van Wiktionary

Mofers

[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

spraokfaeler m /spr̥ɒ̀:kfɛ́:ler/

  1. 'n aafwieking van 't breid-goodgevónje spraokgebroek
Aafbraeking
  • spraok-fae-ler
Samestèlling

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif spraokfaeler spraokfaelers
IPA /spr̥ɒ̀:kfɛ́:ler/ /spr̥ɒ̀:kfɛ́:ler̥s//spr̥ɒ̀:kfɛ́:lerz/
dim. sjrif spraokfaelerkespraokfaelerken spraokfaelerkes
IPA /spr̥ɒ̀:kfɛ́:le̽r̥kʲe//spr̥ɒ̀:kfɛ́:le̽r̥kʲen/ /spr̥ɒ̀:kfɛ́:le̽r̥kʲes//spr̥ɒ̀:kfɛ́:le̽r̥kʲez/
dat. sjrif spraokfaeler spraokfaelers
IPA /spr̥ɒ̀:kfɛ́:ler/ /spr̥ɒ̀:kfɛ́:ler̥s//spr̥ɒ̀:kfɛ́:lerz/

In anger spraoke

[bewirk]