Naar inhoud springen

trómvel

Van Wiktionary

Mofers

[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

trómvel ó /tr̥ʊ̀mvǽl/

  1. (meziek) e strakgespanne, krinkvörmig vel det op 'n tróm gelag wuuert det klank maak wen me d'rop sleit
Aafbraeking
  • tróm-vel
Synoniem
Samestèlling

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif trómvel trómvelder
IPA /tr̥ʊ̀mvǽl/ /tr̥ʊ̀mvǽlder/
dim. sjrif trómvelke trómvelken trómvelkes
IPA /tr̥ʊ̀mvæ̀l̥kʲe/ /tr̥ʊ̀mvæ̀l̥kʲen/ /tr̥ʊ̀mvæ̀l̥kʲes/ /tr̥ʊ̀mvæ̀l̥kʲez/
dat. sjrif trómvel trómvelder
IPA /tr̥ʊ̀mvǽl/ /tr̥ʊ̀mvǽlder/
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif trómvel trómveller
IPA /tr̥ʊ̀mvǽl/ /tr̥ʊ̀mvǽler/
dim. sjrif trómvelke trómvelken trómvelkes
IPA /tr̥ʊ̀mvæ̀l̥kʲe/ /tr̥ʊ̀mvæ̀l̥kʲen/ /tr̥ʊ̀mvæ̀l̥kʲes/ /tr̥ʊ̀mvæ̀l̥kʲez/
dat. sjrif trómvel trómveller
IPA /tr̥ʊ̀mvǽl/ /tr̥ʊ̀mvǽler/

In anger spraoke

[bewirk]