bedrökke

Van Wiktionary

Mofers[bewirk]

Wirkwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

bedrökke /bə'drœkʲe/

  1. (euvergenkelik) 'n teks of e plaetjen aanbringen op get door te drökke
Aafbraeking
  • be-drök-ke
Aafleijinge
Samestèlling

Verveuging[bewirk]

ich doe det veer geer zie deilwaord
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
hujigen tied sjrif bedrök bedröks bedrök bedrökke bedrökken bedrök bedrökke bedrökken bedrökkendj
IPA /bə'drœkʲ/ /bə'drœgʲ/ /bə'drœks/ /bə'drœgz/ /bə'drœkʲ/ /bə'drœgʲ/ /bə'drœkʲe/ /bə'drœkʲen/ /bə'drœkʲ/ /bə'drœgʲ/ /bə'drœkʲe/ /bə'drœkʲen/ /bə'drœkʲeɲɟ/
vergangen tied sjrif bedrökdje bedrökdjen bedrökdjes bedrökdje bedrökdjen bedrökdje bedrökdjen bedrökdje bedrökdjen bedrökdje bedrökdjen bedrök
IPA /bə'drœgɟe/ /bə'drœgɟen/ /bə'drœgɟes/ /bə'drœgɟez/ /bə'drœgɟe/ /bə'drœgɟen/ /bə'drœgɟe/ /bə'drœgɟen/ /bə'drœgɟe/ /bə'drœgɟen/ /bə'drœgɟe/ /bə'drœgɟen/ /bə'drœkʲ/ /bə'drœgʲ/
gebi-jjendje wies sjrif bedrök! bedrökke-v'r bedröktj!
bedrök!
IPA /bə'drœkʲ/ /bə'drœgʲ/ /bə'drœkʲever/ /bə'drœkc/
/bə'drœkʲ/
/bə'drœgɟ/
/bə'drœgʲ/
substantivering infinitief gerundium I gerundium II supinum participium
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
sjrif bedrökke bedrökken bedrök ó bedrökke bedrökken bedrökkentaere bedrökkentaeren bedrökke bedrökken
IPA /bə'drœkʲe/ /bə'drœkʲen/ /bə'drœkʲ/ /bə'drœgʲ/ /bə'drœkʲe/ /bə'drœkʲen/ /bə'drœkʲen̥'tɛ̀:re/ /bə'drœkʲen̥'tɛ̀:ren/ /bə'drœkʲe/ /bə'drœkʲen/

In anger spraoke[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

bedrökke ó /bə'drœkʲe/

  1. (gerundium) gerundium II van bedrökke
Raod

Deze vorm (gerundium II taenge I) geldj es (neutraal) spraokgebroek sónger negatieve bieklank.

Aafbraeking
  • be-drök-ke

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif bedrökke bedrökken
IPA /bə'drœkʲe/ /bə'drœkʲen/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif bedrökke bedrökken
IPA /bə'drœkʲe/ /bə'drœkʲen/


Wirkwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

bedrökke /bə'drœkʲe/

  1. (neet-lemma) mieëveljigen ieëste-persoeansvorm (veer) innen hujigen tied van bedrökke
  2. (neet-lemma) mieëveljigen derdje-persoeansvorm (zie) innen hujigen tied van bedrökke
  3. (neet-lemma) participium van bedrökke
Aafbraeking
  • be-drök-ke