Naar inhoud springen

brujling

Van Wiktionary

Mofers

[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

brujling m /brø̀i̯lɪ̀ŋ/

  1. (bieëster) e verke van drie toet vief maondj det gèn mèlk mieë drink bie de kreem
Aafbraeking
  • bruj-ling
Variaasje
Verwantje wäörd
Samestèlling

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif brujling brujlinge brujlingen
IPA /brø̀i̯lɪ̀ŋ/ /brø̀i̯lɪ́ŋe/ /brø̀i̯lɪ́ŋen/
dim. sjrif brujlingske brujlingsken brujlingskes
IPA /brø̀i̯lɪ̀ŋ̊skʲe/ /brø̀i̯lɪ̀ŋ̊skʲen/ /brø̀i̯lɪ̀ŋ̊skʲes/ /brø̀i̯lɪ̀ŋ̊skʲez/
dat. sjrif brujling brujlinge brujlingen
IPA /brø̀i̯lɪ̀ŋ/ /brø̀i̯lɪ́ŋe/ /brø̀i̯lɪ́ŋen/

In anger spraoke

[bewirk]
bewirk