Naar inhoud springen

vestige

Van Wiktionary

Mofers

[bewirk]

Wirkwaord

[bewirk]

Lemma

[bewirk]

vestige /væstɪ̽ʝe/

  1. (euvergenkelik) get oprichten op 'n zeker plaats
  2. (óneuvergenkelik) (reflexief) op 'n plaats gaon wone
Aafbraeking
  • ves-ti-ge
Aafleijinge
Verwantje wäörd

Verveuging

[bewirk]
ich doe det veer geer zie deilwaord
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
hujigen tied sjrif vestig vestigs vestig vestige vestigen vestig vestige vestigen vestigendj
IPA /væstɪç/ /væstɪʝ/ /væstɪçs/ /væstɪʝz/ /væstɪç/ /væstɪʝ/ /væstɪ̽ʝe/ /væstɪ̽ʝen/ /væstɪç/ /væstɪʝ/ /væstɪ̽ʝe/ /væstɪ̽ʝen/ /væstɪ̽ʝeɲɟ/
vergangen tied sjrif vestigdje vestigdjen vestigdjes vestigdje vestigdjen vestigdje vestigdjen vestigdje vestigdjen vestigdje vestigdjen gevestig
IPA /væstɪʝɟe/ /væstɪʝɟen/ /væstɪʝɟes/ /væstɪʝɟez/ /væstɪʝɟe/ /væstɪʝɟen/ /væstɪʝɟe/ /væstɪʝɟen/ /væstɪʝɟe/ /væstɪʝɟen/ /væstɪʝɟe/ /væstɪʝɟen/ /ɣə'væstɪç/ /ɣə'væstɪʝ/
gebi-jjendje wies sjrif vestig! vestige-v'r vestigtj!
vestig!
IPA /væstɪç/ /væstɪʝ/ /væstɪ̽ʝever/ /væstɪçc/
/væstɪç/
/væstɪʝɟ/
/væstɪʝ/
substantivering infinitief gerundium I gerundium II supinum participium
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
sjrif vestige vestigen gevestig ó vestige vestigen vestigentaere vestigentaeren gevestige gevestigen
IPA /væstɪ̽ʝe/ /væstɪ̽ʝen/ /ɣə'væstɪç/ /ɣə'væstɪʝ/ /væstɪ̽ʝe/ /væstɪ̽ʝen/ /væstɪ̽ʝen̥'tɛ̀:re/ /væstɪ̽ʝen̥'tɛ̀:ren/ /ɣə'væstɪ̽ʝe/ /ɣə'væstɪ̽ʝen/

In anger spraoke

[bewirk]

[2]

Zelfstenjig naamwaord

[bewirk]

Neet-lemma

[bewirk]

vestig ó /væstɪ̽ʝe/

  1. (gerundium) gerundium II van vestige
Raod

Deze vorm (gerundium II taenge I) geldj es (neutraal) spraokgebroek sónger negatieve bieklank.

Aafbraeking
  • ves-ti-ge

Verbuging

[bewirk]
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif vestige vestigen
IPA /væstɪ̽ʝe/ /væstɪ̽ʝen/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif vestige vestigen
IPA /væstɪ̽ʝe/ /væstɪ̽ʝen/


Wirkwaord

[bewirk]

Neet-lemma

[bewirk]

vestige /væstɪ̽ʝe/

  1. (neet-lemma) mieëveljigen ieëste-persoeansvorm (veer) innen hujigen tied van vestige
  2. (neet-lemma) mieëveljigen derdje-persoeansvorm (zie) innen hujigen tied van vestige
Aafbraeking
  • ves-ti-ge