aaflekke

Van Wiktionary

Algemein Gesjreve Limburgs[bewirk]

Wirkwaord[bewirk]

aaflekke (Nederlands: aflikken)

Verveuging

lek aaf, lekde aaf, aafgelek

Wirkwaord[bewirk]

zich aflekken (Nederlands: zich aflikken, zoenen)

Verveuging

lek aaf, lekde aaf, aafgelek


Mofers[bewirk]

Wirkwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

houfzats naevesjikkendj óngersjikkendj deilwaord
sjrif ich lek get aaf mer ich lek get aaf det ich get aaflek ich höb get aafgelek
IPA /ɪʝ lækʲ çæd 'á:f/ /mær‿ɪ̽ʝ lækʲ çæd 'á:f/ /dæd‿ɪ̽ʝ ʝæd 'á:fl̥ækʲ/ /ɪç‿œ̽b ʝæd á:fɣ̊əlækʲ/

aaflekke /á:fl̥ækʲe/

  1. (euvergenkelik) get zuver make mitte tóng
    Mós se zeen wie daen hóndj zich die wónj aaflek!
  2. (euvergenkelik) zich örges van óntdoon door d'raan te lekke
  3. (euvergenkelik) get nao binne kriege door te lekke
  4. (óneuvergenkelik) (reflexief) einanger euverdreve kösse, zich stuuerendj puuene
Aafbraeking
  • aaf-lek-ke
Aafleijinge
Samestèlling
Zagswies
  • 'n aafgelekdje bótram: e maedje det väöl vriejers haet gadj
Vermeljing
  • Bakkes, Pierre: Mofers Waordebook, Stichting Mofers Waordebook (2007); p. 52.

Verveuging[bewirk]

(det ...) ich doe det veer geer zie deilwaord
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
hujigen tied sjrif aaflek aafleks aaflek aaflekke aaflekken aaflek aaflekke aaflekken aaflekkendj
IPA /á:vlækʲ/ /á:vlægʲ/ /á:vlæks/ /á:vlægz/ /á:vlækʲ/ /á:vlægʲ/ /á:vlækʲe/ /á:vlækʲen/ /á:vlækʲ/ /á:vlægʲ/ /á:vlækʲe/ /á:vlækʲen/ /á:vlækʲeɲɟ/
vergangen tied sjrif aaflekdje aaflekdjen aaflekdjes aaflekdje aaflekdjen aaflekdje aaflekdjen aaflekdje aaflekdjen aaflekdje aaflekdjen aafgelek
IPA /á:vlægɟe/ /á:vlægɟen/ /á:vlægɟes/ /á:vlægɟez/ /á:vlægɟe/ /á:vlægɟen/ /á:vlægɟe/ /á:vlægɟen/ /á:vlægɟe/ /á:vlægɟen/ /á:vlægɟe/ /á:vlægɟen/ /á:fɣ̊əlækʲ/ /á:fɣ̊əlægʲ/
gebi-jjendje wies sjrif lek aaf! lekke-v'r aaf lektj aaf!
lek aaf!
IPA /lægʲ á:f/ /lægʲ á:v/ /lækʲever á:f/ /lækʲever á:v/ /lægɟ á:f/
/lægʲ á:f/
/lægɟ á:v/
/lægʲ á:v/
substantivering infinitief gerundium I gerundium II supinum participium
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
sjrif aaflekke aaflekken aafgelek ó aaflekke aaflekken aaflekkentaere aaflekkentaeren aafgelekke aafgelekken
IPA /á:vlækʲe/ /á:vlækʲen/ /á:fɣ̊əlækʲ/ /á:fɣ̊əlægʲ/ /á:vlækʲe/ /á:vlækʲen/ /á:vlækʲen̥'tɛ̀:re/ /á:vlækʲen̥'tɛ̀:ren/ /á:fɣ̊əlækʲe/ /á:fɣ̊əlækʲen/

In anger spraoke[bewirk]

[1]

bewirk


Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

aaflekke ó /á:fl̥ækʲe/

  1. (gerundium) gerundium II van aaflekke
Raod

Deze vorm (gerundium II taenge I) geldj es (neutraal) spraokgebroek sónger negatieve bieklank.

Aafbraeking
  • aaf-lek-ke

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif aaflekke aaflekken
IPA /á:fl̥ækʲe/ /á:fl̥ækʲen/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif aaflekke aaflekken
IPA /á:fl̥ækʲe/ /á:fl̥ækʲen/


Wirkwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

aaflekke /á:fl̥ækʲe/

  1. (neet-lemma) mieëveljigen ieëste-persoeansvorm (veer) innen hujigen tied van aaflekke (in naevezats)
  2. (neet-lemma) mieëveljigen derdje-persoeansvorm (zie) innen hujigen tied van aaflekke (in naevezats)
Aafbraeking
  • aaf-lek-ke
Variaasje