deur

Van Wiktionary

'n deur

Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

deur v /dǿ:r/

  1. (boewkónde) 'n aafsloeting van 'nen toegank toet 'n ruumdje, die me kan äöpene (döks mit 'ne sleutel), meis gemaak oet hout
Aafbraeking
  • deur
Net get anges gesjreve
Aafleijinge
Verwantje wäörd
Zagswies
  • de deur plat loupe: euverdreve dök bie emes op bezeuk gaon
  • Det duit de deur toe: Det is 't (negatief en ónakseptabel) toppuntj!
    Des se mit dem kals is toet dao aan toe, meh des se dich ènne geis drinke mit dem, det duit de deur toe.
  • E paerd en e vrouwmis mós se naeve de deur koupe: E paerd en e vrouwmis mós se bie bekindje haole; dan wuuert me neet bedraoge.
  • Eder mót veur zien eige deur kaere: Eder mót zich mit zien eige zakes mujje.
  • gènnen trej boete de deur doon
  • langs de deure gaon / langs de deur kómme: van hoes toet hoes gaon, wie veur hanjel te drieve, veur geldj of geujer in te zamelen of veur kónterbuusjen op te haole
  • mitte deur in hoes valle: sónger inleijing e wichtig óngerwerp aansnieje
  • (neet) naeve de deur: (neet) kortbie emes zien hoes
  • Plank in 't gaat! = Maak die deur toe!
Vermeljing
  • Bakkes, Pierre: Mofers Waordebook, Stichting Mofers Waordebook (2007); p. 99.

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif deur deure deuren
IPA /dǿ:r/ /dǿ:rə/ /dǿ:rən/
dim. sjrif deurke deurken deurkes
IPA /dǿ:r̥kə/ /dǿ:r̥kən/ /dǿ:r̥kəs/ /dǿ:r̥kəz/

In anger spraoke[bewirk]


Nederlandjs[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

deur g /dø:r/

  1. deur
Zagswies

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
nom.: deur deuren
dim.: deurtje deurtjes