storm

Van Wiktionary

'ne storm [1] dae staof mit zich mitnump

Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

storm m /stɒ́rm/

  1. 'n verwordje staot vannen dampkrink, veural wen dae de gróndj vanne aerd raak en hieël erg verinnewerendj of slech waer mit zich mitbringk
  2. (euverdrechtelik) 'ne sterke windj
  3. (euverdrechtelik) get det hieël flot örges doorhaer geit
    Dae rendje wie 'ne storm dore kamer.
  4. (euverdrechtelik) 'nen hellen aanval
Aafbraeking
  • storm
Aafleijinge
Verwantje wäörd
Zagswies
  • Dao zal waal dökker storm zeen: Dao is waal dökker herrie of ruzing.

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif storm störm
IPA /stɒ́rm/ /stœ̀rm/
dim. sjrif störmke störmken störmkes
IPA /stœ̀r̥m̥kʲe/ /stœ̀r̥m̥kʲen/ /stœ̀r̥m̥kʲes/ /stœ̀r̥m̥kʲez/
dat. sjrif storm störm
IPA /stɒ́rm/ /stœ̀rm/
inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif storm storme stormen
IPA /stɒ́rm/ /stɒ́rmə/ /stɒ́rmən/
dim. sjrif störmke störmken störmkes
IPA /stœ̀r̥m̥kʲe/ /stœ̀r̥m̥kʲen/ /stœ̀r̥m̥kʲes/ /stœ̀r̥m̥kʲez/
dat. sjrif storm storme stormen
IPA /stɒ́rm/ /stɒ́rmə/ /stɒ́rmən/
Raod

't Mieëvaad störm is d'n oearsprunkelike vorm en wuuert nag ummer mieë gehuuerd wie de nujere vorm.

In anger spraoke[bewirk]

[1]