wegstumme

Van Wiktionary

Mofers[bewirk]

Wirkwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

houfzats naevesjikkendj óngersjikkendj deilwaord
sjrif ich stum get weg mer ich stum get weg det ich get wegstum ich höb get weggestumb
IPA /ɪç stø̀m ʝæt wæç/ /mær‿ɪ̽ç stø̀m ʝæt wæç/ /dæd‿ɪ̽ç çæt wæçstø̀m/ /ɪç‿œ̽b̥ çæt wæɣ̊əstø̀mb/

wegstumme /wæçstǿmə/

  1. (euvergenkelik) emes bie 'n verkeziging of 'ne wèdstried d'roet kriege door 'm te min stumme te gaeve
  2. (euvergenkelik) get bie 'n stumming aafwieze
Raod

Bie de sjeibaar vörm wuuert "weg" dökker vervange door "eweg".

Variaasje
Aafbraeking
  • weg-stum-me
Synoniem
Antoniem
Samestèlling

Verveuging[bewirk]

ich doe det veer geer zie deilwaord
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
hujigen tied sjrif wegstum wegstums wegstump wegstumme wegstummen wegstumtj
wegstump
wegstumme wegstummen wegstummendj
IPA /wæçstø̀m/ /wæçstø̀m̥s/ /wæçstø̀mz/ /wæçstø̀m̥p/ /wæçstø̀mb/ /wæçstǿmə/ /wæçstǿmən/ /wæçstø̀m̥c/
/wæçstø̀m̥p/
/wæçstø̀mɟ/
/wæçstø̀mb/
/wæçstǿmə/ /wæçstǿmən/ /wæçstǿməɲɟ/
vergangen tied sjrif wegstumdje wegstumdjen wegstumdjes wegstumdje wegstumdjen wegstumdje wegstumdjen wegstumdje wegstumdjen wegstumdje wegstumdjen weggestumb
weggestump
IPA /wæçstø̀mɟə/ /wæçstø̀mɟən/ /wæçstø̀mɟəs/ /wæçstø̀mɟəz/ /wæçstø̀mɟə/ /wæçstø̀mɟən/ /wæçstø̀mɟə/ /wæçstø̀mɟən/ /wæçstø̀mɟə/ /wæçstø̀mɟən/ /wæçstø̀mɟə/ /wæçstø̀mɟən/ /wæɣ̊əstø̀mb/
gebi-jjendje wies sjrif stum weg! stumme-v'r weg stumtj weg!
IPA /stø̀m wæç/ /stø̀m wæʝ/ /stǿməvər wæç/ /stǿməvər wæʝ/ /stø̀mɟ wæç/ /stø̀mɟ wæʝ/
substantivering infinitief gerundium I gerundium II supinum participium
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
sjrif wegstumme wegstummen weggestum ó wegstumme wegstummen wegstummentaere wegstummentaeren weggestumme weggestummen
IPA /wæçstǿmə/ /wæçstǿmən/ /wæɣ̊əstø̀m/ /wæçstǿmə/ /wæçstǿmən/ /wæçstǿmən̥'tɛ̀:re/ /wæçstǿmən̥'tɛ̀:ren/ /wæɣ̊əstǿmə/ /wæɣ̊əstǿmən/

In anger spraoke[bewirk]

[1]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

wegstumme ó /wæçstǿmə/

  1. (gerundium) gerundium II van wegstumme
Raod

Deze vorm (gerundium II taenge I) geldj es (neutraal) spraokgebroek sónger negatieve bieklank.

Aafbraeking
  • weg-stum-me

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif wegstumme wegstummen
IPA /wæçstǿmə/ /wæçstǿmən/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif wegstumme wegstummen
IPA /wæçstǿmə/ /wæçstǿmən/


Wirkwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

wegstumme /wæçstǿmə/

  1. (neet-lemma) mieëveljigen ieëste-persoeansvorm (veer) innen hujigen tied van wegstumme
  2. (neet-lemma) mieëveljigen derdje-persoeansvorm (zie) innen hujigen tied van wegstumme
Aafbraeking
  • weg-stum-me