elf

Van Wiktionary
Naar navigatie springen Naar zoeken springen

Mofers[bewirk]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

elf m /æ̀l̥f/

  1. e mythisch waeze det meis euver baovenetuurlike krachte besjik
Aafbraeking
  • elf
Net get anges gesjreve
Verwantje wäörd

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif elf elve elven
IPA /æ̀l̥f/ /æ̀lv/ /ǽlve/ /ǽlven/
dim. sjrif elfke elfken elfkes
IPA /æ̀l̥fkʲe/ /æ̀l̥fkʲen/ /æ̀l̥fkʲes/ /æ̀l̥fkʲez/
dat. sjrif elf elve elven
IPA /æ̀l̥f/ /æ̀lv/ /ǽlve/ /ǽlven/

In anger spraoke[bewirk]