wegdrieve

Van Wiktionary

Mofers[bewirk]

Wirkwaord[bewirk]

Lemma[bewirk]

houfzats naevesjikkendj óngersjikkendj deilwaord
sjrif ich drief get weg mer ich drief get weg det ich get wegdrief ich höb get weggedreve
IPA /ɪʝ drí:f çæd wæç/ /mær‿ɪ̽ʝ drí:f çæd wæç/ /dæd‿ɪ̽ʝ ʝæd wæʝdrí:f/ /ɪç‿œ̽b ʝæd wæɣ̊ədré:ve/

wegdrieve /wæʝdrí:ve/

  1. (euvergenkelik) emes of get nao 'n anger plaats dwinge, meis op 'n jagendje meneer
  2. (ergatief) drievendj van 'n plaats eweggaon
Raod

Bie de sjeibaar vörm wuuert "weg" dökker vervange door "eweg".

Aafbraeking
  • weg-drie-ve
Variaasje
Samestèlling

Verveuging[bewirk]

(det ...) ich doe det veer geer zie deilwaord
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
hujigen tied sjrif wegdrief wegdriefs wegdrief wegdrieve wegdrieven wegdrief wegdrieve wegdrieven wegdrievendj
IPA /wæʝdrí:f/ /wæʝdrí:v/ /wæʝdrifs/ /wæʝdrivz/ /wæʝdrif/ /wæʝdriv/ /wæʝdrí:ve/ /wæʝdrí:ven/ /wæʝdrif/ /wæʝdriv/ /wæʝdrí:ve/ /wæʝdrí:ven/ /wæʝdrí:veɲɟ/
vergangen tied sjrif wegdreef
wegdreif
wegdreefs
wegdreifs
wegdreef
wegdreif
wegdreve wegdreven wegdreef wegdreve wegdreven weggedreve weggedreven
IPA /wæʝdré:f/
/wæʝdrɛ́i̯f/
/wæʝdré:v/
/wæʝdrɛ́i̯v/
/wæʝdré:fs/
/wæʝdrɛ́i̯fs/
/wæʝdré:vz/
/wæʝdrɛ́i̯vz/
/wæʝdré:f/
/wæʝdrɛ́i̯f/
/wæʝdré:v/
/wæʝdrɛ́i̯v/
/wæʝdré:ve/ /wæʝdré:ven/ /wæʝdré:f/ /wæʝdré:v/ /wæʝdré:ve/ /wæʝdré:ven/ /wæɣ̊ədré:ve/ /wæɣ̊ədré:ven/
vergangen tied
(kónjunktief)
sjrif wegdreef wegdreefs wegdreef wegdreve wegdreven wegdreef wegdreve wegdreven weggedreve weggedreven
IPA /wæʝdré:f/ /wæʝdré:v/ /wæʝdré:fs/ /wæʝdré:vz/ /wæʝdré:f/ /wæʝdré:v/ /wæʝdré:ve/ /wæʝdré:ven/ /wæʝdré:f/ /wæʝdré:v/ /wæʝdré:ve/ /wæʝdré:ven/ /wæɣ̊ədré:ve/ /wæɣ̊ədré:ven/
gebi-jjendje wies sjrif drief weg! drieve-v'r weg drieftj weg!
drief weg!
IPA /drí:v wæç/ /drí:v wæʝ/ /drí:vever wæç/ /drí:vever wæʝ/ /drí:vɟ wæç/
/drí:v wæç/
/drí:vɟ wæʝ/
/drí:v wæʝ/
substantivering infinitief gerundium I gerundium II supinum participium
radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison radikaal liaison
sjrif wegdrieve wegdrieven weggedriefs ó wegdrieve wegdrieven wegdrieventaere wegdrieventaeren weggedrieve weggedrieven
IPA /wæʝdrí:ve/ /wæʝdrí:ven/ /wæɣ̊ədrì:fs/ /wæɣ̊ədrì:vz/ /wæʝdrí:ve/ /wæʝdrí:ven/ /wæʝdrí:ven̥'tɛ̀:re/ /wæʝdrí:ven̥'tɛ̀:ren/ /wæɣ̊ədrí:ve/ /wæɣ̊ədrí:ven/

In anger spraoke[bewirk]

[1]

Zelfstenjig naamwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

wegdrieve ó /wæʝdrí:ve/

  1. (gerundium) gerundium II van wegdrieve
Raod

Deze vorm (gerundium II taenge I) geldj es (neutraal) spraokgebroek sónger negatieve bieklank.

Aafbraeking
  • weg-drie-ve

Verbuging[bewirk]

inkelvaad mieëvaad
radikaal liaison radikaal liaison
nom. sjrif wegdrieve wegdrieven
IPA /wæʝdrí:ve/ /wæʝdrí:ven/
dim. sjrif
IPA
dat. sjrif wegdrieve wegdrieven
IPA /wæʝdrí:ve/ /wæʝdrí:ven/


Wirkwaord[bewirk]

Neet-lemma[bewirk]

wegdrieve /wæʝdrí:ve/

  1. (neet-lemma) mieëveljigen ieëste-persoeansvorm (veer) innen hujigen tied van wegdrieve
  2. (neet-lemma) mieëveljigen derdje-persoeansvorm (zie) innen hujigen tied van wegdrieve
Aafbraeking
  • weg-drie-ve